Vejledning

Som kursist på Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter har du adgang til vejledning om, hvordan du bedst gennemfører danskuddannelsen i forhold til de mål du har for din fremtid i Danmark.

Herudover har alle kursister adgang til vejledning om jobsøgning, beskæftigelse og praktik.

Borgere i Guldborgsund kommune har herudover adgang til vejledning og sagsbehandling omkring personlige, sociale og økonomiske forhold. Denne vejledning og sagsbehandling foretages af Integrationsafdelingen ved Sprog- og Integrationscenteret.

Borgere i andre kommuner opnår denne vejledning og sagsbehandling omkring personlige, sociale og økonomiske forhold på Jobcenteret i deres bopælskommune.