Gennemførelsesvejledning

Sprogskolen deler kursistens interesse i at gennemføre danskuddannelsen så målrettet og udbytterigt som muligt.

I dansk uddannelsestradition forventes elever at tale åbent med læreren, også om utilfredshed. Vi mener problemer kun kan løses, hvis man taler om dem.

Derfor er det vores ønske at du taler med læreren om dine forventninger og dit udbytte af undervisningen.

Lærerne afholder løbende evalueringssamtaler, hvor kursisterne efter tur inviteres til en samtale med læreren om undervisningen. Men også i hverdagen skal du huske at være åben og tillidsfuld og fortælle læreren om dine ønsker.

Du kan også bestille tid til en samtale med skolens vejleder på sprog@guldborgsund.dk. Skolens vejleder vil modsat også kontakte dig, hvis du f.eks. er meget længe om at gennemføre et modul, eller hvis skolen synes, der er andre problemstillinger, f.eks. fravær.

Endelig er du altid velkommen til en samtale med skolelederen.